Livet som ikke-pirat

Min kæreste hørte et par sjove toner i TV, og ville gerne have MP3′en. Jeg fandt hurtigt ud af at det var “The Cure – Close To Me”. Så den ville jeg da købe til hende.

Amazon.com

På amazon.com fandt jeg en original, en remastered, et remix mix og diverse snask. Jeg vælger at købe den remasterede og remixet.

We are sorry…

We could not process your order. The sale of MP3 Downloads is currently available only to US customers located in the 48 contiguous states, Alaska, Hawaii, and the District of Columbia.

We apologize for any inconvenience this may have caused you.

Amazon.co.uk

Nå, men så prøver jeg den mere lokale amazon.co.uk, som jeg flere gange før er blevet henvist til fra .com-versionen. Der finder jeg det samme musik.

Important Message
We’re sorry. We could not process your order because of geographical restrictions on the product which you were attempting to purchase. Please refer to the terms of use for this product to determine the geographical restrictions. We apologize for the inconvenience.

TDC Musik

Nå. Så prøver vi en dansk butik. Hos TDC Musik har de masser af numre med The Cure. De har også masser af numre der hedder Close To Me. Jeg kan ikke søge på begge dele på én gang, og en manuel søgning blandt The Cure’s numre gav intet. (Indrømmet, jeg er utålmodig nu, måske er de der et sted.)

Bilka

Så prøver jeg Bilka’s musik-butik:

Fundne: 8
Close To Me The Cure 3:41
Close To Me The Cure 3:58
Close To Me The Cure 5:46
Close To Me The Cure 3:23
Close To Me The Cure 3:23
Close To Me The Cure 4:02 WMA 192 DKK 9.95
Close To Me The Cure 3:40
Close To Me The Cure 3:38

Først mente jeg at det var problematisk, at jeg ikke kunne se hvilke versioner der var tale om. Men det viser sig at være det mindste problem. Den der står “WMA” ved, er DRM-beskyttet. Det betyder, at den ikke kan afspilles på andet end den PC vi aldrig hører musik på. De andre står der intet ved, for de er ikke til salg.

iTunes Music Store

iTunes har den. DRM-fri. Jeg skal bare lige finde en computer med Windows eller OS X, og så skal jeg lige installere iTunes. Jeg har også prøvet iTunes. Det er et fint program for dem der kan lide det, men jeg kan ikke. Det er et stort program som giver meget lidt værdi. Jeg skal jo bare vælge et nummer, betale  og downloade. Jeg vil meget gerne handle i ITMS – med en browser. Ligesom alle de andre online-butikker,

Amazon.com igen

Jeg giver ikke op uden kamp, så jeg prøver Amazon.com igen. Da produktet downloades er leveringsadressen jo ikke så væsentlig. Jeg ændrer derfor leveringsadressen til en amerikansk adresse. Jeg indtaster adresesn til den danske ambassade i USA. Men nej, jeg får samme besked som før.

Jeg giver op!

Jeg fandt en kopi på nettet. Jeg vil gerne betale, hvis bare jeg kan få lov.

1 comment to Livet som ikke-pirat

  • Falkenberg

    Ak ja…

    Jeg har været igennem den tur også.

    Flere gang har jeg hørt noget Psychedelic Trance på en webradio – Jeg kan lide nummeret, så det bliver skrevet ned. Jeg finder albummet og køber skidtet. Positiv overrasket hver gang. Success.

    Andre gange finder jeg albummet, men det kan ikke købes mere :-/

    Og især inden for den genre, så er det bestemt ikke nemt.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>