Der er i dag flere ting, man kalder Linux. Jeg vil her forsøge at forklare forskellen.
- Kernen
Linux er en kerne, groft sagt et lille program, som forbinder drivere og programmer med hardwaren. Dette er den oprindelige mening, og den jeg vil kalde “rigtig”.Hvis det er dette man mener, kan man for at undgå misforståelser sige Linux-kerne. - En distribution
Eksempel: “Jeg har købt Linux billigt hos Linuxpusher.dk”For at bruge Linux-kernen i et computer-system skal kernen installeres sammen med drivere og diverse software, det hele skal konfigureres osv. Når det grundlæggende system er på plads kan man så lægge de programmer ind, som man ønsker at bruge.En Linux-distribution er typisk en Linux-kerne, et installations-program, pakkehåndtering[1] samt et hav af pakker. Mandrake, Redhat og Debian er eksempler på udbredte distributioner.
Hvis det er dette man mener, kan man for at undgå misforståelser sige Linux-distribution. Eksempel: “Hvilken Linux-distribution foretrækker du?”
- Fri software
En Linux-distribution indeholder typisk hundredevis af frie programmer, men fleste af dem er ikke kun til Linux. Ofte kan softwaren også køre på andre kerner, fx. BSD’erne, Unix-systemer og Windows. For at bruge alle “Linux-programmerne” behøver man altså ikke at benytte Linux.Begrebet gratis software giver ofte associationer til software der er så dårligt, at man alligevel ikke kan få penge for det, eller også er det begrænsede demo-udgaver. Men der findes gratis programmer i massevis, som er af samme eller højere kvalitet, som (dyre) kommercielle alternativer. At kategorisere disse programmer som gratis er altså (for mig at se) ofte uheldig. Det vigtigste ved disse programmer er nemlig ikke prisen, men licensformen, som giver mange andre friheder, end at man kan benytte softwaren uden at betale for det.At kalde det gratis software er altså upræcist og giver uheldige associationer. Men at kalde det Linux-programmer er mindst lige så misvisende. Kald det i stedet fri software. Der er mange der ikke ved hvad det betyder, men så ved de sikkert heller ikke hvad du mener, hvis du kalder det noget andet (selv om de måske tror det).
For at bruge bare ét Linux-program er du nødt til at bruge Linux som operativsystem. Men du kan sagtes bruge hundredevis af frie programmer på andre operativsystemer, fx. FreeBSD og Windows.
Eksempel: “Driftomkostningerne i vores administration er faldet betydeligt, siden vi begyndte at bruge fri software hvor vi kan.”
I mange tilfælle, når folk siger “Linux”, mener de faktisk “Linux-distribution”. Når folk spørger mig hvilken Linux jeg benytter kunne jeg fx. svare “2.4.21″ (versions-nummer på min Linux-kerne), men af høflighed plejer jeg at svare fx. “Debian”.
For at illustrere forskellen: En Linux distribution fylder typisk flere CD’er, mens selve kernen typisk fylder mellem 1 og 2 mb.
[1] En pakke kan være et program, en del af et program, en driver, en elektronisk bog og mange andre ting. Pakkehåndtering gør det nemt at administrere software. Moderne pakkehåndtering kan selv downloade, installere og konfigurere det der skal bruges, for at man kan køre et givent program. Det kan også selv finde alle opdateringer, downloade og installere dem.